Den der liste, jeg måske ville samle … Well, den her skulle i hvert fald på. Det er en dokumentar produceret af den schweiziske tv-kanal RTS:
Sri Lanka’s Stolen Children Scandal
Filmen kigger på adoption fra Sri Lanka til Schweiz i 1980’erne, formidlet af to private organisationer. Børnehøstere sørgede for at finde babyer, der kunne bortadopteres. Nogle babyer blev købt, andre blev stjålet fra deres mødre eller mødrene blev tvunget til at efterlade dem. Man legaliserede adoptionerne ved at få tilfældige kvinder til at møde op i retten, lade som om at de var barnets mor og underskrive papirerne.
De schweiziske myndigheder kendte til de falske adoptionspapirer, men de lukkede øjnene. Ligesom resten af samfundet. Der var en længere artikel om det i et schweizisk blad i starten af 1980’erne, men børnehandlen fortsatte.
På en måde er der efterhånden ikke så meget, der kan overraske mig, når det kommer til adoption, men alligevel rammer det mig hver gang, at folk på den måde kan være så fuldstændigt ligeglade.
Der blev i øvrigt adopteret 11.000 børn fra Sri Lanka til Europa mellem 1980 og 1989, som alle potentielt kunne være ofre for menneskehandel – herunder 389 til Danmark (ifølge DIA). Som det fremgår af linket, lavede DIA i 2017 en såkaldt undersøgelse af sagen. Umiddelbart ser det ud til, at undersøgelsen bestod i at tælle, hvor mange adoptioner, der var gennemført. DIA har derefter givet tallet videre til Ankestyrelsen. Det sidste om sagen, jeg kan finde på DIAs hjemmeside, er at de afventer svar fra Ankestyrelsen og at de herefter vil “vurdere, om oplysningerne giver os mulighed for at gøre mere”. Med mit kendskab til DIA er min umiddelbare tanke, at de nok ikke følte mulighed for at gøre mere. Men hvis nogen har viden om det modsatte, hører jeg det meget gerne.
Og ja, det her er mange år siden. Og nej, i store træk er der ikke noget, der forhindrer, at det kunne ske i dag.
