Uncategorized

Åbent brev til Pernille Rosenkrantz-Theil

Kære Pernille Rosenkrantz-Theil

Som adoptant er jeg meget lettet over, at der nu endelig er lukket ned for international adoption. I alt for mange år har jeg været vidne til et system, der tillod kriminalitet, korruption og menneskehandel – og været i chok over, at det kunne fortsætte. Tak for langt om længe at sige stop.

Jeg må dog indrømme, at jeg er lidt bekymret over, at formidlingstoppet skyldes en midlertidig suspension og ikke en permanent nedlukning. Bange for om man vælger at opfinde en ny model for international adoption. Jeg synes, de sidste mange årtiers adoptionsformidling, både til Danmark og andre lande, har vist, at det simpelthen ikke er muligt at gennemføre internationale adoptioner på en etisk eller juridisk forsvarlig måde. 

Jeg er klar over, at nuværende og kommende adoptanter bliver ramt af en nedlukning. Og jeg ved, hvordan det føles at være ufrivilligt barnløs. Jeg kender sorgen, tårerne og ensomheden. Jeg ved også, hvordan det føles at opgive drømmen om flere børn. Efter at have indset, hvor skadeligt adoptionssystemet i virkeligheden var, traf min mand og jeg for mange år siden en beslutning om ikke at adoptere igen – på trods af et ønske om at blive en familie på fire. Jeg forstår smerten.

Men når medierne vælger at fokusere på fortvivlelsen hos de 36 ansøgere, der stod på DIAs venteliste, blander vi tingene sammen. International adoption må ikke være en kur mod barnløshed. Adoptanters ønske om et barn må aldrig blive vigtigere end menneskerettigheder. Adoptanters smerte vejer ikke tungere end smerten hos de børn, der er blevet revet op med rode, har mistet deres identitet, sprog og familie. Eller smerten hos de forældre, der har fået stjålet eller franarret deres børn.

Jeg håber inderligt, at der bliver lukket endegyldigt ned for international adoption. Ligesom jeg håber, at nedlukningen følges op af en grundig og ærlig selvransagelse hos alle, der har været involveret i eller haft ansvaret for international adoption. Det er ikke tilstrækkeligt at lave en historisk undersøgelse – vi er nødt til at kigge på hvad, der er gået galt, og hvem, der bærer ansvaret.

Det skylder vi alle de mange tusind familier, der er blevet revet i stykker af international adoption. Vi skylder dem at lytte med ydmyghed og respekt, og ikke mindst skylder vi dem en dybfølt og uforbeholden undskyldning.

Mange hilsner

Trine Rahbek
adoptanttanker.dk

2 thoughts on “Åbent brev til Pernille Rosenkrantz-Theil

  1. Kære Trine Rahbek. Tak for din Politikenartikel idag, som er et yderligere wakeup call for os, der i perioden 1997 – 2002 adopterede 3 børn fra Colombia. Processen dengang var domstolsreguleret lokalt, så vi var trygge, men nu føler vi anledning til at spørge jer, om der jer bekendt er uvildige organer der har undersøgt adoptionsforholdene i Colombia senere en den citerede danske undersøgelse for 70/80’erne? Vi er iøvrigt helt enige i dine observationer og konklusioner og var heller aldrig gået igang, havde vi kendt til de beskrevne risici. Dbh. Jan

  2. Hej Jan

    Tak for din besked.

    Jeg kender desværre ikke så meget til Colombia. Jeg kunne forestille mig, at der findes Facebook-grupper, der fokuserer på adoption fra Colombia, måske du kan prøve at starte der.

    Men helt overordnet vil jeg sige, at der for mig at se aldrig er foretaget en uvildig undersøgelse af international adoption. Der har været nogle forskellige, mindre undersøgelser de senere år, men de har alle været foretaget af Ankestyrelsen, som jo også er tilsynsførende myndighed på området. Så man kan sige, at de har undersøgt sig selv.

    Derfor arbejder mange for at lægge pres på politikerne for at igangsætte en helt uvildig, juridisk undersøgelse af området. Det håber jeg, at du vil støtte op om.

    /Trine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *