Jeg har tænkt over, hvad jeg skulle sige om kontanthjælpsreformen.
Jeg kunne sige, at det er vanvittigt, at der på den måde diskrimineres mod adopterede. For det mener jeg.
Jeg kunne sige, at det grundlæggende er en racistisk reform, som rammer mange andre end adopterede. For det er den, og det gør den.
Jeg kunne sige, at jeg får ondt i maven over de ord, der bruges om én minoritet – i kampen for at beskytte en anden. For det får jeg.
Men sandheden er, at mest af alt er jeg lammet af en dyb undren over, hvor alle adoptanterne pludselig kom fra.
Med ét var I alle steder. I skrev indlæg og kommentarer, I likede, I skrev til politikerne og udtalte jer til medierne. I satte jeres navn på underskriftindsamlinger. I organiserede jer. I snakkede om fælles kamp og “sammen er vi stærke”.
Og det virkede. På under et døgn vendte den politiske stemning.
I sidste uge sad jeg til et samråd i Socialudvalget. Vi var meget få adoptanter til stede, langt de fleste var adopterede. Samrådsspørgsmålet var, hvorvidt den kommende undersøgelse af transnational adoption skal være juridisk. Skal vi undersøge, om der er sket noget ulovligt? Og skal vi se på, om staten har vidst noget – og måske endda været medskyldig? Regeringen siger nej – stik imod FN’s opfordring.
Det er ikke det første samråd om emnet. Der har været adskillige over de seneste år. Og der er en stor gruppe adopterede, som har kæmpet for deres retssikkerhed i årtier. Ikke mange adoptanter har stået ved siden af dem.
Ikke mange adoptanter har givet udtryk for, at de er i chok over at høre, at børnehandel og kidnapninger var sat i system, at forfalskede papirer ser ud til at være mere reglen end undtagelsen og at danske bureauer kendte til ulovlighederne.
Ikke mange adoptanter har udtrykt vrede over, at deres børns historie kan være opdigtet. At der måske findes en familie, som er knust af savnet til deres børn.
Ikke mange adoptanter har råbt op.
Men nu er I her. Nu er I vrede. Nu handler I.
Når det her lander. Når medierne igen vender blikket i en anden retning. Så håber jeg, I holder fast i vreden og handlekraften. Jeg håber, I bliver ved at skrive til politikere og journalister. At I kræver retssikkerhed og overholdelse af menneskerettigheder for alle danskere – uanset hvor de er født.
Start gerne med at underskrive dette borgerforslag
