Syv ud af Folketingets elleve partier svarede i november sidste år ja til, at det igen skal være muligt at adoptere børn fra udlandet til Danmark. Og på det samråd, som denne uge blev afholdt i Folketingets Socialudvalg, var det tydeligt, at flere politikere stadig ser en fremtid for transnational adoption.
Der er mange grunde til, at jeg synes, det er helt absurd. Børnehandel, kidnapninger og brud på menneskerettighederne er nok de vigtigste. Men jeg har også undret mig over, hvorfor man fra politisk side aldrig stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt transnational adoption helt grundlæggende giver mening: Er det rent faktisk en god løsning på det problem, vi påstår at ville fikse?
Et af de primære argumenter for at genetablere transnational adoption er, at vi bør hjælpe børn ude i verden. Men er vi sikre på, at transnational adoption er den bedste hjælp? Har vi overvejet alternativer? Og burde vi ikke kigge på økonomien i det for at vurdere, hvilken form for støtte, der samlet set giver størst værdi? Tænk hvis man kunne hjælpe en familie til at blive sammen, så adoption slet ikke var nødvendigt. Måske ville det endda være muligt at hjælpe flere børn for de samme penge.
Det kræver jo til en start, at vi ved, hvor meget en transnational adoption koster.
Ifølge DIA kostede det i 2023 kommende adoptanter mellem 161.300 og 290.800 kr. at adoptere et barn fra udlandet. Men jeg har simpelthen ikke kunne finde nogen beregninger på, hvor meget transnational adoption koster staten. Jeg har heller aldrig hørt politikere tale om det. Hvilket egentlig er lidt sært. Min oplevelse er, at man på Christiansborg plejer at gå ret meget op i økonomi.
Så. Jeg satte mig for at undersøge det.
Regnestykket, ingen åbenbart havde bedt om
Jeg ved, at adoptanter får et adoptionstilskud, efter de har adopteret. Jeg ved også, at staten årligt har givet driftstilskud af varierende størrelse til DIA.
Derudover er der en række udgifter, som er splittet op mellem Ankestyrelsen og Familieretshuset. Over de seneste måneder har jeg været i dialog med begge – og har af flere omgange søgt aktindsigt begge steder.
Det gik dog ret hurtigt op for mig, at det ville blive et svært regnestykke at lave, da der hverken hos Ankestyrelsen eller Familieretshuset findes en samlet opgørelse over udgifterne til transnational adoption (her kunne man igen spørge sig selv, hvorfor ingen har bedt om den). Udfordringen består i, at man – med enkelte undtagelser – ikke skelner mellem ressourcer brugt på transnational adoption og ressourcer brugt på national adoption, stedbarnsadoption og familieadoption.
Selvom regnestykket dermed bliver ufuldstændigt, synes jeg alligevel, det er relevant at lave – og samtidigt synliggøre, hvad vi ikke ved.
Jeg tager udgangspunkt i 2023, da det er det sidste hele år, der er formidlet børn til Danmark fra udlandet – i alt 23 børn.
Disclaimer 1:
Hvis man lavede samme regnestykke for tidligere år, ville resultatet formodentlig blive en smule lavere. Jeg har en mistanke om, at man vil kunne se en sammenhæng mellem antallet af formidlede børn og driftstilskuddets størrelse – og at det vil påvirke resultatet – men jeg har ikke lavet beregningerne.
Disclaimer 2:
Nedenstående indeholder udgifter, som formodentlig stadig ville eksistere i en årrække efter en eventuel nedlukning af transnational adoption. Det drejer sig om poster som “Aktindsigter”, “Behandling af sager med mistanke om ulovlige forhold” samt visse dele af PAS/DAK. Jeg har dog ikke oplysninger nok til at vurdere, hvor snittet skulle lægges, hvis man ønskede at dele de enkelte poster op, og derfor har jeg valgt at tage udgangspunkt i transnational adoption som helhed og kigge på, hvad det samlet set koster at holde systemet kørende.
Statens udgifter til transnational adoption i 2023
| Hvor meget? | |
|---|---|
| Statens driftstilskud til DIA, 2023 Kilde: DIA’s årsregnskab 2023 | 6.900.000 kr. |
| Statens adoptionstilskud til adoptanter I 2023: 59.191 kr. pr. barn Antal adoptioner i 2023: 23 23 x 59.191 kr. = 1.361.393 kr. Kilde: retsinformation.dk + DIA’s årsregnskab 2023 | 1.361.393 kr. |
De samlede opgaver i Ankestyrelsens internationale adoptionsteam i 2023,herunder:
|
5.000.000 kr. |
| Familieretshusets samlede udgifter til adoption i 2023: 10.613.881 kr. Kilde: Familieretshuset (aktindsigt) | Ikke inkluderet* |
| Ankestyrelsens samlede udgifter til PAS (Post Adoption Service) / DAK (De Adoptionsforberedende Kurser) i 2023: 11.500.000 kr. Kilde: Ankestyrelsen (aktindsigt) | Ikke inkluderet* |
| Adoptionsnævnets samlede udgifter i 2023: 1.200.000 kr. Kilde: Ankestyrelsen (aktindsigt) | Ikke inkluderet* |
| Statens samlede udgifter til international adoption i 2023 | 13.261.393 kr. |
| Statens udgifter pr. adoption i 2023 13.261.393 kr. / 23 adoptioner | 576.582 kr.** |
En halv million er nok lavt sat
I 2023 kostede det altså som minimum staten mere end en halv million kroner at adoptere et barn til Danmark.
Hverken Familieretshuset eller Ankestyrelsen ønsker at komme med selv et forsigtigt bud på, hvordan de ikke medtagne beløb (tabelrækkerne med grå baggrund) fordeler sig mellem transnational adoption og andre adoptionsformer, så det er desværre ikke muligt at komme det nærmere.
Men det er jo ikke forbudt at lege med tanken om forskellige fordelingsnøgler:
- Hvis 20 % af de ikke medtagne udgifter var bundet op på transnational adoption, ville det samlede beløb pr. adoption være 779.311 kr.
- Med 33 %, ville beløbet være 911.085 kr.
- Med 50 %, ville beløbet være 1.083.406 kr.
Jeg medtager disse tænkte eksempler blot for at vise, at det samlede beløb med al sandsynlighed er højere end 576.582 kr. – vi ved bare ikke hvor meget højere.
Hvem er det, vi hjælper?
Jeg er hverken økonom eller ekspert i offentlig forvaltning, så mine resultater skal tages med alle de forbehold, man kan komme i tanke om. Det er muligt, at der er områder, jeg har overset og dermed ikke medtaget i mine beregninger, og der kan være sammenhænge, jeg har misset.
Men jeg synes det er vigtigt, at nogen (meget gerne nogen, der er mere kvalificeret end mig) kigger på, hvad det transnationale adoptionssystem rent faktisk koster / har kostet. Ikke fordi jeg ikke mener, at vi skal bruge penge på at hjælpe børn, men fordi jeg synes, vi bør udfordre fortællingen om, at transnational adoption eksisterer for børnenes skyld.
Som sagt er min vurdering, at 576.582 kr. pr. transnationale adoption i 2023 er et absolut minimumstal. Jeg synes dog, at det i sig selv er et stort beløb. Og et beløb, der rejser spørgsmålet, om man for de penge virkelig ikke kunne støtte et barn i fx Thailand til et bedre liv – uden at flytte det til den anden side af jorden, fjerne det fra sprog, kultur og familie og give det en ny identitet?
Hvis vi skal svare ærligt på det spørgsmål, bliver det svært at holde fast i, at vi adopterer børn fra udlandet for deres skyld – og vanskeligt at afvise, at det først og fremmest handler om at give barnløse i Danmark muligheden for at blive forældre. Inden vi overhovedet går i gang med at diskutere fremtiden for transnational adoption, er vi nødt til at give slip på det win-win narrativ, vi har opfundet. For når man kradser en lille smule i logikken bag det narrativ, falder det hele temmelig meget fra hinanden.
