Dengang vi besluttede os for at adoptere, havde der endnu ikke v\u00e6ret nogle af de grimme sager fremme i medierne – i hvert fald ikke s\u00e5 langt fremme, at vi havde opdaget dem. Efter at vi var blevet godkendt som adoptanter og havde st\u00e5et p\u00e5 venteliste i et par \u00e5r, dukkede de f\u00f8rste sager dog op i de danske medier – sager som bl.a. viste, at det ikke altid passede, hvad der stod i adoptionspapirerne. \u201cEnkeltsager\u201d, t\u00e6nkte vi, og selvom der allerede der begyndte at samle sig en lille av-agtig knude i min mave, valgte jeg at ignorere den. N\u00e5r jeg t\u00e6nker p\u00e5 det i dag, ved jeg godt, at jeg traf det valg af helt egoistiske \u00e5rsager. Jeg fortalte mig selv \u201cVi m\u00e5 kunne stole p\u00e5, at de danske myndigheder har styr p\u00e5 det\u201d , og det troede jeg da ogs\u00e5, at de havde, men jeg var jo ikke sikker, og jeg gravede ikke dybere. \u00d8nsket om at v\u00e6re mor var st\u00f8rre end behovet for at v\u00e6re sikker.<\/p>\n\n\n\n
Skylden over ikke at grave, skylden over senere at finde ud af, at vi ved at adoptere har v\u00e6ret med til at st\u00f8tte et system, vi slet ikke kan st\u00e5 inde for, og skylden, jeg f\u00f8ler over for mit barn, har fyldt helt vanvittigt meget i mig de sidste mange \u00e5r. Den har lammet mig og den har tynget mig. Med tiden har jeg indset, at den ikke g\u00f8r noget godt for nogen. Mit barn er ikke tjent med en mor, der sidder fast i skyld. S\u00e5 jeg har gjort hvad jeg kunne for at handle mig ud af den og for at rette op p\u00e5 de fejl, jeg har beg\u00e5et – i det omfang det har kunne lade sig g\u00f8re. Det er jeg ikke f\u00e6rdig med, m\u00e5ske bliver jeg det aldrig, men jeg bilder mig ind, at skylden sp\u00e6nder lidt mindre ben for mig, end den har gjort.<\/p>\n\n\n\n
Jeg har v\u00e6ret i mange diskussioner med andre adoptanter gennem \u00e5rene. Mere end \u00e9n gang er det blevet indikeret, at hvis man er adoptionskritisk, elsker man nok ikke sit barn. Man fortryder nok. Og hold k\u00e6ft hvor er det ogs\u00e5 synd, at det barn har s\u00e5 vanvittig en mor. Jeg skal ikke afvise, at jeg af og til bev\u00e6ger mig lige p\u00e5 kanten af vanvid (prim\u00e6rt i forbindelse med skabsl\u00e5ger, der ikke bliver lukket, lynl\u00e5se der sidder fast og b\u00f8rn der bliver spontant d\u00f8ve, n\u00e5r man fors\u00f8ger at f\u00e5 dem med hjem fra skole. Og har glemt hvor deres cykeln\u00f8gle er. Og det regner. Og februar har varet tre m\u00e5neder. Den slags). Men noget af det eneste, jeg er sikker p\u00e5 – og det jeg har v\u00e6ret mest sikker p\u00e5 i hele mit liv – er, at jeg elsker det lille menneske, som er havnet hos os. Hun er det bedste menneske, jeg nogensinde har m\u00f8dt, og jeg kan slet ikke forestille mig mit liv uden hende.<\/p>\n\n\n\n
Er det forvirrende, n\u00e5r jeg samtidigt grundl\u00e6ggende er imod det system, der har gjort os til familie? \u00d8h ja. F\u00f8lelsesm\u00e6ssigt er det et helt sk\u00f8rt sted at v\u00e6re. Men det er her jeg er. Det er her vi er, og jeg har affundet mig med, at det er forvirrende. Fundet ro med at folk ikke forst\u00e5r det. S\u00e5 l\u00e6nge den lille rockstjerne af et menneske ikke er i tvivl om, at jeg har hendes ryg til evig tid.<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Dengang vi besluttede os for at adoptere, havde der endnu ikke v\u00e6ret nogle af de grimme sager fremme i medierne – i hvert fald ikke s\u00e5 langt fremme, at vi havde opdaget dem. Efter at vi var blevet godkendt som adoptanter og havde st\u00e5et p\u00e5 venteliste i et par \u00e5r, dukkede de f\u00f8rste sager dog […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":31,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-8","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"yoast_head":"\n